Weight gainer: Når vægten skal øges – Sådan bruges vægtforøger optimalt

Weight gainer

Weight gainer bør være dit foretrukne produkt, hvis målet med din træning og kost er, at bygge masse eller at tage på i kilo. Produktet tilfører protein samt kulhydrat, hvilket sørger for at din krop får massere af saft og kraft, til at bygge sig større og stærkere. 
I dette indlæg ser vi nærmere på vægtforøgeren, hvem der bør bruge det, hvordan det virker og alt hvad du ellers har brug for at vide. God fornøjelse!

Hvad er weight gainer

Weight gainer er et produkt, bestående af kulhydrater og proteinpulver. Det indtages præcis som almindelige proteinshakes, men anbefales primært til folk der ønsker at tage på i vægt, da kalorieindholdet er en del højere end ved normalt proteinpulver. 

Sammenlignet med regulært proteintilskud, så vil indholdet af protein være væsentligt højere, end i weight gainer. Indholdet i vægtforøgeren til at tage på i vægt, er omkring 25-40 gram protein, pr. 100 gram pulver. Resterende består i en smule fedt, samt en god portion kulhydrat.

Hvem bør benytte weight gainer

Vægtforøgeren er et produkt, særligt henvendt til personer med ønsket om et højt kalorieindtag. Det kan være på grund af for højt stofskifte, lav appetit eller en aktiv hverdag. Kalorieindholdet er højt, hvorfor det bliver lettere at opnå et dagligt mål om at spise et højere antal kalorier.

Hvornår skal man bruge weight gainer? Der er flere situationer, hvor kosttilskuddet eksempelvis kan være brugbart. Herunder kommer et par klassiske eksempler: 

  •  Ved et generelt højt stofskifte eller lignende situationer, hvor der er behov for et højt antal kalorier om dagen for at vedligeholde eller opbygge.
  • Ved nedsat appetit eller i lignende situationer, hvor du  ikke har tid eller lyst til at spise et større regulært måltid. Prioriter dog almindelig kost som primær kilde!
  • Ved ønsket om at tage på i muskelmasse, hvor almindeligt proteinpulver ikke viser sig at være tilstrækkeligt. Eksempelvis for trænede personer, med behov for at indtage mange kalorier dagligt.

Helt simpelt kan du vælge at antage weight gainer som en proteinpulver, med ekstra mange kalorier i. Ønsker du ikke de ekstra kalorier, så overvej normalt proteinpulver og skal kalorierne virkelig minimeres – måske på grund af et vægttab? Så kan du overveje at se nærmere på Isolat proteinpulver.

 

Hvad er weight gainer lavet af?

Mass gainer, weight gainer eller vægtforøger. Kært barn har mange navne, men i virkeligheden er indholdet overordnet det samme. Købes produktet færdigt, så vil pulveret primært bestå af en blanding mellem kulhydrater og proteinpulver. 

Hertil kommer så blandt andet smagsgiver, så du eksempelvis kan købe weight gainer med chokolade, vanilje, banan eller noget helt fjerde. Er du ikke interesseret kan du ligeledes købe en neutral variant.

Ønsker du at forsøge at sammensætte din egen opskrift på vægtforøger, så kan du eksempelvis eksperimentere med ingredienser som mælk, proteinpulver, havregryn, peanut butter samt banan. 
Din opskrift blændes simpelt, til den har ønskede smag og konsistens.

Tager jeg på af produktet?

Du vil ikke tage på automatisk, blot fordi du tilfører weight gainer til din kostplan. Produktet kan hjælpe dig med at øge antallet af kalorier, men eventuelt vægtøgning vil overordnet kun ske, hvis du er i et samlet kalorieoverskud hver dag. Det er derfor vigtigt at du holder øje med, hvor meget mad du samlet indtager i løbet af dagen.

Har du ikke særlige problemer med at tage på i vægt, vil det i mange tilfælde være fordelagtigt at nøjes med almindeligt proteinpulver. På denne måde undgår du, at komme i for stort et kalorieoverskud.

Et for stort kalorieoverskud vil ikke nødvendigvis medføre større muskler, men vil ligeledes sætte sig som fedt. Uanset hvad dit endelige mål er, så er det derfor en god idé, at kontrollere den samlede mængde af mad der indtages.

Er du i tvivl omkring hvor meget du bør spise dagligt, så kan du overveje at benytte vores kalorieberegner. Her estimeres dit daglige indtag, baseret på en række simple informationer.

Hvornår bør weight gainer indtages?

Hvor meget weight gainer bør du egentlig indtage, og hvornår er det mest optimalt at drikke? Doseringen og tidspunktet er individuelt, men der findes et par overordnede principper omkring det.

I forlængelse af ovenstående afsnit, er det væsentligt at du finder dit behov for eget behov for kalorier. Dette afhænger af din alder, din vægt, dit køn og hvor aktiv du er. Desuden baseres beregningen på dit mål om vægtøgning eller tab. Du findet et link til vores beregner her, hvis ikke du kender dit daglige behov for kalorier.

Med styr på dit behov for kalorier, kan du nu supplere med kosttilskuddet, afhængigt af hvor meget mad du cirka spiser i løbet af en dag. Du bør altid prioritere at spise rigtigt med, frem for supplementer. Sagt med andre ord, bør din vægtforøger forblive et supplement. 

Hvornår skal du tage din weight gainer? Som supplement til din kost, kan du indtage din shake før eller efter en eventuel træning. Ofte anbefales det at indtage din shake efter træning, uanset om det er en proteinshake, en protein bar eller en weight gainer, da kroppen her har ekstra brug for energi og protein.

Har du et stort behov for ekstra kalorier, kan vægtforøgeren ligeledes tilsættes andre måltider. Tilføj det eventuelt til din morgenmad, eller tilført en aften snack.

Bivirkninger & ulemper ved vægtforøger

Weight gainer hører til blandt veldokumenterede og afprøvede kosttilskud. Produktet består som udgangspunkt består af protein fra mælk, samt kulhydrater fra malede gryn eller lignende. Af samme grund er ulemperne derfor små, men du kan opleve et par begrænsede forandringer ved mere konstant indtagelse:

  • Bumser og uren hud – Opleves ikke konsekvent, men kan muligvis forekomme ved indtagelsen af større mængder. Oplever du store problemer med uren hud, kan du overveje at afprøve andre varianter.
  •  Luft i maven / maveproblemer – Det er ikke unormalt, at opleve luft i maven ved indtagelsen af store mængder protein. Har du en sart mave, kan du ligeledes opleve mindre gener, ved indtagelse af store mængder. 
  • For stor vægtøgelse – Kontrollerer du ikke mængden af kalorier du spiser, risikerer du at indtage en mængde langt over dit optimale indtag. Gør du dette over længere tid, vil det medføre at du tager vægt på hurtigt, og ikke nødvendigvis i form af muskelmasse.

Er weight gainer skadeligt? Det korte svar er nej. Som med alle andre kosttilskud kræves det simpelt, at du ved hvad du går ind til. Du skal undersøge hvilke tilskud du rent faktisk har behov for, frem for at forsøge dig frem i blinde. 

Vægtforøger uden træning

Kalorier indtages via kosttilskud virker præcis som ved indtagelsen af normal mad. Indtager du færre kalorier end du forbrænder, så vil du tabe dig – og flere, så tager du på. 

Du kan sagtens bruge weight gainer som supplement til dine måltider, uden at skulle i træningscenteret efter. Det er dog vigtigt at du har kontrol over, hvor mange kalorier du indtager dagligt.

Med ovenstående på plads, så kan det alligevel anbefales at kombineret en plan for vægtøgelse med sideløbende træning. Sidder du blot på din flade og spiser, så vil resultatet afspejle dette.

weightgainer

Vi anbefaler: