Hvorfor taber jeg mig ikke? Klassiske grunde til at vægttabet står stille!

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Du kender det måske. Du har fulgt din plan i en periode og har holdt dig langt væk fra både slikskabet og den ekstra sovs. Du træder op på vægten med stor forventning, men hov.. vent lige? Vægten er ikke gået ned. Pokkers! Hvorfor taber jeg mig ikke? 

Mange af os har sikkert prøvet at stå i denne situation – og det kan være helt vildt demotiverende. Af samme grund har vi valgt at skrive dette indlæg, der gennemgår de klassiske fejltagelser når vægttabet, slankekuren eller diæten bare ikke lykkedes.

Sådan fungerer et sundt vægttab!

Suppekur, juicekur, tab 10 kilo på 20 dage og jeg skal komme efter dig. Der findes massevis af ineffektive versioner af såkaldte slankekure, der påstår at kunne forvandle dig på ingen tid. Sandheden gør måske ondt, men på den lange bane gør du intet godt for dig selv, ved at forsøge at springe over hvor det er lettest.

Har du ikke klikket dig væg fra indlægget endnu? Så er det et godt tegn. Med ovenstående på plads kan vi nemlig fokusere på, hvad der egentlig fungerer. Et vægttab der rent faktisk vil ske, så du undgår oplevelsen på vægten igen, kombineret med spørgsmålet: “Hvorfor taber jeg mig ikke?”.

Vægttab er i sig selv super simpelt. Det handler om hvor meget vi spiser, samt hvad vi forbrænder dagligt. Spiser vi mere end vi forbrænder? Så tager vi på. Spiser vi mindre end vi forbrænder? Så  taber vi os. 

Besværet findes ofte i alt det omkring vægttabet. Hvor meget bør vi helt konkret spise for at tabe os? Hvor meget spiser vi når alt tælles med og hvor mange kalorier forbrændes egentlig til den times træning? Netop den daglige forbrænding kan blandt andet måles ved hjælp af et aktivitets eller sportsur.

Vægttab baseret på ligevægtsindtag

For at få vægttabet til at fungere, er der altså to overordnede faktorer vi skal have styr på. Den første er hvor mange kalorier vi reelt forbrænder i løbet af en dag. Den anden er hvor mange kalorier vi så efterfølgende spiser. Med forståelse af det overordnede, kan vi efterfølgende finde fejlene hvis ikke vægttabet fungerer.

Kroppen vil automatisk forbrænde et antal af kalorier, baseret på faktorer som din alder, højde, køn og vægt. Det kaldes hvilestofskiftet og er i teorien det antal kalorier du forbrænder, hvis du placerer dig selv på sofaen, uden at lave noget i en hel dag.

Oven i de kalorier der forbrændes af hvilestofskiftet for at holde kroppens fundamentale funktioner i gang, kan vi så tilføje de kalorier vi forbrænder ved at bevæge os. Det kan være når vi går en tur, cykler på arbejde, gør rent eller træner.
Med styr på det totalt antal af kalorier vi forbrænder, er det nu tid til at se nærmere på anden halvdel af vægttabet – nemlig hvor meget mad der indtages.

Har du brug for hjælp til at udregne hvor mange kalorier du bør spise på en dag? Så kan du få et estimat via vores kalorieberegner.

Hvorfor taber jeg mig ikke? Få styr på kosten!

Som afsnittet herover beskriver, bør du nu have en idé om hvor mange kalorier du i gennemsnit forbrænder på en dag. Helt simpelt handler det nu om, at dit kalorieindtag skal tilpasses ovenstående, afhængigt af hvad dit endelige mål er.

Ønsker du et vægttab, bør du spiser ca. 300-500 kalorier mindre end der forbrændes.

Ønsker du at holde vægten, bør du ramme dit ligevægtsindtag.

Vil du tage på, så bør du indtage cirka 300-500 kalorier mere end det, som du dagligt forbrænder.

Hurtigt vægttab

Dit vægttab er altså et direkte resultat af, om kroppen er i overskud eller underskud af kalorier. I teorien kan du spise pizza og chokolade dagligt, men fortsat tabe dig, så længe at mængden ikke overstiger dit daglige mål for kalorieindtag.

Med ovenstående på plads, så skal det naturligvis nævne at nogen madvarer er sundere for din krop, ligesom der kan være forskel på mæthedsfornemmelsen. Fodrer du dig selv med hvidt brød og tynd suppe? Så vil du med stor sandsynlighed kæmpe med mere eller mindre konstant sult. Omvendt vil Fiber og protein skabe mæthed meget længere, ligesom grøntsager indeholder tonsvis af vitaminer og mineraler.

Sagt med andre ord: Du kan tabe dig tabe dig ved at spise hvad som helt, så længe du er opmærksom på antallet af kalorier du spiser. Dog er næringsindholdet i nogen madvarer bedre end andre, hvorfor det er en god idé at fokusere på at spise sundt og varieret. Det vil resultere i en sundere krop, øget energi og vedvarende kampgejst.

Mindre mad eller mere motion?

Du vil på baggrund af blandt andet aktivitetsniveau, højde, alder, køn og vægt kunne beregne dit ligevægtsindtag. I takt med at du taber dig, er det naturligvis vigtigt at beregne dette på ny, da særligt vægten forhåbentlig bevæger sig nedad.

For at undgå at du er totalt energiforladt kan det være en idé, ikke at skrue for langt ned for kalorierne. Måske du endda kan sætte dem en smule op, hvis du i stedet fokuserer på, at øge mængden af træning eller motion. På den måde kan det være lettere at undgå en totalt flad fornemmelse, kombineret med lysten til at give op, fordi du kun har kalorier nok i dit regnskab til, at spise grøntsager og tør kylling – IGEN.

Sørg for at spise sundt og varieret, selv når du forsøger at tabe dig. Det er vigtigt at kroppen får de nødvendige vitaminer og mineraler, for at fungere korrekt.

Har du mistanke om at være i underskud, bør du overveje at supplere din kost med netop vitamintilskud. Ligeledes kan proteinpulver eller barer bruges, ved lavt indtag via kosten.

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Er du i gang med et vægttab, men vil vægten ikke som du ønsker? Så er der overordnet to ting du kan se nærmere på. Enten spiser du for meget, eller også forbrænder du for lidt. Hvis din vægttabsrejse er ny, bør du langsomt justere dine kalorier efter du har vejet dig.

Har du været i gang i længere tid? Så kan det være, at din forbrænding er gået i stå. Her kan det være en idé at forsøge at booste forbrændingen med et cheat-meal, men overordnet vil kalorieunderskud som udgangspunkt skabe vægttab. Et alternativ kan være, et forsøg på at øge mængden af mad der spises, med tilsvarende motion.
Mængden af kalorier du indtager kan sagtens blive FOR lav.

Vi har lidt længere nede på siden lavet en liste, med 10 bud der svarer på spørgsmålet hvorfor taber jeg mig ikke? Forhåbentlig kan du finde et eller flere gode bud, der kan hjælpe i din situation – eller forberede dig på, hvad du ikke bør gøre når du starter.

Hvor ofte bør jeg veje mig?

Det vigtigste ved udregningen af det daglige antal forbrændte kalorier er, at du har et udgangspunkt. Nogen dage vil du forbrænde en smule mere end andre, hvorfor det handler om at se på den overordnede udvikling.

Vejer du dig en gang om ugen, vil du have lettere ved at se de overordnede tendenser – altså om du samlet set taber dig eller tager på. Det er ligeledes ved denne vejning at du kan vurdere, om du fortsat spiser for mange kalorier eller bevæger dig for lidt.  

Hvorfor taber jeg mig ikke? 10 bud på hvad der går galt!

Der kan være mange grunde til, at netop dit vægttab enten ikke fungerer, eller er gået i stå. Du får her 10 hurtige bud på, hvad der kan være gået galt, så vi kan få gang i udviklingen igen.

1. Du spiser for meget

Hvorfor taber jeg mig ikke? Det gør du ganske enkelt ikke, fordi du spiser for meget. Det kan være som resultat af, at du ikke har styr på kalorieindtaget. Hvis ikke du bruger en applikation, en fast kostplan eller andet der viser dig ret præcist hvad du spiser? Så har vi som mennesker en tendens til *trommehvirvel* at være ekstremt dårlige til at vurdere, hvor meget mad vi egentlig indtager i løbet af en dag. 

2. Du spiser for lidt

Er der noget der hedder at spise for lidt, når det endelige mål er vægttab? Det kan du tro. Hvis ikke din krop får den fornødne mad, vil den i sidste ende kæmpe for at holde på det resterende fedt. Det vil sige at du kan opleve en stagnering i vægttabet. Problemet kan komme til livs ved at spise mere og træne frem for at sulte sig selv, eller ved at implementere cheat meals. Sidstnævnte dog med måde. Ikke hver weekend.

3. Du snacker i det skjulte

Vi kender det selv. Måske du ikke lige får noteret det lille stykke chokolade, mælken til kaffen eller den lille håndfuld nødder. Det kan vel ikke gøre den store forskel? Måske kan det faktisk. Bare 150 kalorier om dagen, bliver til næsten 1000 kalorier mere, end dit beregnede ligevægtsindtag, om ugen! Sørg for at have styr på alt hvad du spiser.

4. For mange cheat days

Mange af os har et alt for afslappet forhold til cheat days. En hel cheat day kan i sig selv faktisk være en ret ekstrem ting. Er du i et kalorieunderskud på 500 kalorier om dagen? Så vil dette svare til omkring 3500 kalorier om ugen. Spiser du en pizza i weekenden, samt lidt slik eller en cola ved siden af? Så vil der ikke være mange kalorier i underskud, når du om søndagen stiller dig på vægten.

Cheat days kan med fordel ændres til cheat meals – og hyppigheden bør du være opmærksom på. Føler du dig totalt energiforladt selvom du spiser sundt, får dine vitaminer og holder din træning? Så kan det være, at du har brug for et ekstra måltid.

Frem for at indtage bland selv slik i kombination med en liter flødeis og cola? Så bør du overveje at indtage de ekstra kalorier i form af mad, der rent faktisk gør noget godt for dig. Husk på balancen – vi skal både leve og have det godt, men der er også en grund til, at vi i første omgang ønsker et vægttab.

5. Vi starter igen på mandag

Mandag morgen starter perfekt og vi holder kuren hele ugen. Lige indtil lørdag aften. Vi spiser lidt ekstra og bliver enige om at starte igen på mandag. Efter en måned har vi ikke tabt os synderligt, selvom vi har været sunde 24 ud af 28 dage? Det kan være frustrerende. 

Det kan være en idé at planlægge, hvornår der skal være plads til den ekstra fornøjelse i form af et stykke kage, eller en lille snack. På den måde er det lettere at holde igen i hverdagen. Desuden har vi en tendens til, hurtigt at glemme hvad der skete igår. Det gør vægten desværre ikke.

6. Vejningen sker ikke konsekvent nok

Det er vigtigt at din vejning sker på samme måde, hver eneste uge. Bruger du forskellige vægte, eller vejer du dig på forskellige tidspunkter? Så kan du nemt opleve at vægten svigter dig. Husk desuden på, gerne at veje dig uden tøj. Sørg for at du har været på toilettet og vej dig før du drikker eller spiser – på denne måde har du samme udgangspunkt, hver eneste gang du vejer dig.

7. Kulhydrater binder væske

Har du spist et måltid med mange kulhydrater dagen før, så kan du risikere at væske har bundet sig i din krop. Det vil sige at du på vægten ser ud til at have taget på, selvom vægten egentlig kun er væske. 

Den væske der bliver bundet i kroppen, vil langsomt blive udskilt igen. Har du en enkelt uge hvor vægten stiger? Så kan du overveje gårsdagens måltid og holde dig til rutien. Måske det endda vil komme til udtryk i form af et ekstra vægtfald ugen efter?

8. Du glemmer at opdatere kalorieindtaget

I takt med at du taber dig, er det vigtigt at du holder dig opdateret på, hvor mange kalorier du bør indtage dagligt. Jo mere du vejer, jo flere kalorier vil du automatisk forbrænde. Sagt på en anden måde, vil du med stor sandsynlighed opleve, at det bliver nødvendigt at mindske kalorieantallet løbende, for at holde gang i vægttabet.

9. Træningen skal være hård!

Når du nu er i træningscenteret eller ude og løbe, så sørg for at presse dig selv. Vi kan mere end vi tror og det er vigtigt at have med i tanken, når du endelig er i gang med træningen. Det kan være en god idé at notere antallet af kilo eller repitationer, eller løbetiden. På den måde kan du hjælpe dig selv, ved at presse dig selv og forsøge at slå tidligere rekorder.

10. Du har problemer med forbrændingen

Punkt nummer ti er desværre mange personers go-to undskyldning. Det er ikke kaloriernes skyld, det er bare en ekstremt lav forbrænding. Sandheden er bare, at dette i meget sjældne tilfælde er sandheden.
Har du mistanke kan du kontakte din læge, for at få be- eller afkræftet dette. Du kan ligeledes overveje at supplere din træning med kaffe, te eller chili for at sætte lidt gang i systemet, hvis ikke du føler der sker nok automatisk. 

En hjælpende hånd

Med styr på det fundamentale, så kan det alligevel være rart med en hjælpende hånd. Der findes ikke mirakuløse piller til vægttab, der skræller fedtet af dig. Der findes dog slankepiller samt slankepulver, der kan øge mæthedsfornemmelsen og forbrændingen, ved hjælp af ekstrakter of fibre, hvilket kan være en hjælpende hånd.

Produkterne vil aldrig være en løsning i sig selv. Du kan ikke købe det og fortsætte i den gamle livsstil. Du bør fokusere på aktivt at have styr på kost og motion, hvorefter netop denne typer produkter kan være den afsluttende hjælp, der får dig i mål.